Vil du gerne være med til at gøre Utterslev Mose til et endnu bedre sted for planter, dyr og mennesker, så meld dig ind i gruppen Mosevennerne. Mosevennerne mødes første gang på Rytterskolen onsdag den 24. oktober kl. 17.

Hvem kan være med?
Alle der har lyst – lige meget om du kommer fra Bispebjerg, Brønshøj eller Gladsaxe
– eller et helt andet sted!

Hvad kræver det af dig?
Det er gratis at være med og du yder det du har lyst til.

Hvad får gruppen af hjælp?
Miljømedarbejderne fra de to lokaludvalg kan hjælpe jer med at udvikle og realisere ideerne og stiller lokaler til rådighed. Men det er gruppens medlemmer der selv står for indhold og gennemførelse af ideerne.

Hvilke typer af projekter kan man søsætte i denne gruppe?
Utterslev Mose er omdrejningspunktet – men det er op til gruppens medlemmer at finde ud af hvor mange opgaver, hvilke og i hvilken skala det skal være. Det kunne være alt fra naturformidling i mosen, bygge redekasser, etablere flere bilaug, passe frugttræer, bekæmpelse af invasive arter, sætte fokus på forureningen af mosen, stable en stor konference eller en lille event på benene….eller måske noget helt andet?

Vil du med til opstartsmøde så mød op i mosen på Rytterskolen, Brønshøj Torv onsdag den 24. oktober kl. 17.00. på Rytterskolen. Kom og få en kop kaffe og tag del i snakken om vi brænder for og hvilke aktiviteter vi skal igangsætte. Det kunne være:

  • biavl, naturpleje, bedre forhold for dyrelivet, fåregræsserlaug, aktiviteter og formidling, kunst i landskabet og meget meget mere…

 

2 replies
  1. Jan Gralle
    Jan Gralle siger:

    Længe ventet! For så vidt jeg véd, er det kun lystfiskerne som gennem deres fisketegnsordning har et organiseret forhold til mosen. Og der er ideer nok, mener jeg, til nye initiativer, f.eks.:

    Gangbroer gennem sivene (uha, hvad siger ornitologerne?).
    Roning i kontrollerede områder (noget med fugle igen?)
    Klatring i træer (hvad siger Center for Park og Natur?)

  2. Ruth Nielsen
    Ruth Nielsen siger:

    Jeg savner bedre skiltning for gang- og cykelstier, i sær om morgnen er det et problem med cyklister på gangstierne. Når man henstiller til de cyklende at de skal bruge cykelstien eller vejen,så er der ingen forståelse for problemet eller også får man at vide at cykelstien er våd og det er gangstierne åbenbart ikke. Mange tror at hvis der er en sti så må de køre der, men der jo stier som er forbeholt for de gående, her tænker jeg på stien langs med Mosesvinget og stien fra Horsebakken over til Mosesvinget. De små skilte der placeret på stolperne er ikke så synlige når man kommer kørende, der er brug for nogle større så cyklisterne kan nå at orientere sig for der er ingen som læser de ordensregler som er opsat.
    Jeg ville også ønske at der var et sted hvor man kunne gå tur med sin hund, uden snor. Den lille fritløbsindhegning der er i Kirkemosen er nærmest til grin. Det er jo det at gå i naturen som er hyggeligt og ikke bare at stå og kigge på sin hund løbe uden snor. Jeg vil mene at det er muligt at finde et sted hvor hundene ikke genere fuglene og andre.

Kommentarer er lukkede.