Movia er sammen med kommunerne i storkøbenhavn i gang med at lave en Trafikplan 2016, som tilpasser byens buslinier til åbningen af metrocityringen.

Her er høringsmaterialet, som vedrører Brønshøj-Husum, og som indgik i høringen:

Lokaludvalget har den 27. oktober 2016 lavet et høringssvar til Københavns Kommune. Københavns Kommune laver nu ét samlet høringssvar til Movia.

 

Mere information

4 replies
  1. Lars John Christensen
    Lars John Christensen siger:

    Jeg mener det er det glade vanvid at nedlægge linie 350S som der lægges op til i den nye trafikplan fra MOVIA og Københavns Kommune, uanset en ny linie 5C er en smule længere og kører så ofte som 5A gør i forvejen. Hvordan stiller Lokalrådet sig i øvrigt til dette ødelæggende forslag – Det vil være stærkt interessant at vide?

    Linie 350 er direkte bindeled mellem Ballerup og Brønshøj Husum, samt ind til indre by for de mange passagerer som IKKE bor tæt på Husum station og i øvrigt arbejder i Herlev/Ballerup i de store industrikvarterer derude og som idag kan tage bussen direkte til og fra job. Nu lægger man op til at der skal skiftes bus undervejs og alle i Brønshøj/Husum får længere transport tid ind til byen, samt ud til Ballerup. De nye busbaner kan IKKE lave om på dette faktum da trafikken i forvejen er enorm tæt på hele Frederiksundsvej, men de bliver så tvunget til at køre med 5C og ovenikøbet skal skifte bus til 250S på Nørrebro staion, hvis man skal hurtigere frem mod Nørreport!

    Det er hån mod hele Brønshøj/Husum området og dets beboere hvis man vælger at nedlægge linie 350S. Busserne på BEGGE linier er i forvejen overfyldte hver evigt eneste dag og så tror man at hvis blot man indsætter nogen lidt længere busser at det skulle kunne afbøde trængslen? – Det er jo absurd og grotesk, udtænkt af mennesker som med garanti ikke selv er afhængig af en hurtig bus ind til byen.(350S) Man kalder det vanen tro for “fornyelser og forbedringer”, men der er slet og ret tale om deciderede nedskæringer fra Movia’s side og det skal de ikke få held til, uden en hård kamp!

    Hvorfor er det politikerne tror, at når bare man lægger lidt ny asfalt og rykker rundt på stoppesteder og nedlægger flere oven i hatten, som det er sket på Frederiksundsvej i de sidste 2 et halvt år, så skulle være en bedre løsning, at besværliggøre transporten for tusinder af mennesker som dagligt færdes på Danmarsk mest befærdede bus-strækninger? Som nævnt tager man ALLE de borgere som gidsler som bor i Brønshøj/Husum ved at nedlægge den betingelsesløst MEST brugt S-Bus i Hovedstadsområdet, på bekostning af at lade 250S køre fra Nørrebro Station til byen, men som bare SLET IKKE tager spor hensyn alle de som skal ind mod byen og kommer fra Brønshøj-Husum, men herefter så bliver tvunget til at skifte og dermed få langt længere rejsetid i busserne. Det samme gælder den anden vej, hvor man tvinger folk til at skal skifte i Herlev hvis de arbejder længere ude end ringvejen, fordi 350S ikke findes mere og fordi den nye 5C drejer fra og får endestation på Herlev Sygehus!

    Det er simpelthen en stor ommer MOVIA og Københavns kommune!

    Jeg opfordrer ALLE interesserede og bekymrede passagerer, til at rette henvendelse til Københavns Kommunes borgmester på området Morten Kabell fra EL som må have mistet overblikket fuldstændigt sammen med resten af de som har foreslået dette, herunder MOVIA selv. Jeg vil personligt rette henvendelse til trafikminister Hans Chr. Schmidt – Jeg tvivler på han har sat sig ind i hvad dette i givet fald vil betyde for de tusinde af daglige passagerer hvis man gør alvor af dette vanvittige foreslag vedr.busdriften til/fra indre by for alle i Brønshøj/Husum området!

    Med Venlig Hilsen

    Lars John Christensen
    Glumsøvej 31
    2700 Brønshøj

  2. Lars John Christensen
    Lars John Christensen siger:

    NB:TILLÆG TIL FORRIGE INDLÆG

    Jeg fastholder min mening og tilgang til problemerne vedr. Trafikplanen for bussernes kørsel efter 2018:

    Selv om linie 5C foreslås ført til Ballerup vil selve rejsetiden blive væsentlig længere fordi den har så mange stop undervejs og vi ved alle at netop tid er det afgørende for om folk vælger offentlig trafik eller selv ønsker at køre bil.

    Det nytter ikke noget at nedlægge linie 350S netop fordi Brønshøj-Husum slet ikke er tilgodeset med metro og derfor er det absolut nødvendigt med begge buslinier fra Husum og ind til Nørreport, som er den afgjort mest belastede/benyttede strækning i hele Kongens København!

    Derfor vil det være hovedløst at nedlægge linie 350S – De ca 8-10 minutters forskel er af afgørende betydning for rigtig mange mennesker at kunne komme direkte og hurtigt til arbejdet, når man bor i vores lokalområde.

    Med Venlig hilsen

    Lars John Christensen
    Glumsøvej 31
    2700 Brønshøj

  3. Nilo Wielund-Zarrehparvar
    Nilo Wielund-Zarrehparvar siger:

    TAK Lars John Christensen
    Jeg er helt enig i din diskussion for at 350S IKKE skal nedlægges.
    I det mindste kunne Movia prøve at give det en chance at lade den fortsat være der i en prøvetid på fx et halvt år og måle derefter med brugerne af 350S om de stadig har lige så meget glæde af den? eller på anden måde indsamle statistisk info om den er stadig er en hurtig bus, stadig opfylder brugernes tilfredshed…
    Ikke mindst tænker jeg jeg også på chaufførerne- hvad sker der med dem endnu et arbejdsplads med nedlæggelser el bliver de bare omrokeret?

    Mvh Nilo Wielund-Zarrehparvar

  4. Jan Frørup
    Jan Frørup siger:

    Jeg kan kun tilslutte mig kritikken om at nedlægge linie 350S.
    Fuldstændig væk at nedlægge en så benyttet linie.

Kommentarer er lukkede.