Brønshøj-Husum Lokaludvalg inviterede til flere borgermøder i slutningen af sidste år, og et af dem handlede om området omkring Copenhagen Cricket Club.

Her ønsker klubben at etablere en ny bane og rejse et nyt klubhus, som ikke kun skal komme bydelens cricketinteresserede til gavn.

I det projektforslag, som klubben står bag, er der nemlig mulighed for, at de nye faciliteter også kan bruges, hvis du kaster med petanquekugler, slår til squashbolde eller dyrker parkour.

Klubben lægger samtidig op til at etablere et løbespor rundt om den cirkelformede cricketbane.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg ser et stort potentiale i projektet som en del af et omfattende løft for Tingbjerg. Det er især muligheden for, at flere borgere både i Tingbjerg og i resten af byen får nyt rum til at udfolde sig, der interesserer lokaludvalget. Udvalget vil som derfor vil arbejde sammen med blandt andet Copenhagen Cricket Club og KulturNord for at gøre visionen til virkelighed. Projektet blevet en af de indsatser, som lokaludvalget vil arbejde videre med i den kommende bydelsplan.