www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap

Undersøgelse i Brønshøj-Husum Borgerpanel om Copenhagen Historic Grand Prix

I weekenden d. 4. – 5. august 2018 blev der for 6. gang afholdt Copenhagen Historic Grand Prix. Copenhagen Historic Grand Prix er et motorløb for historiske racerbiler på en afspærret bane rundt om Bellahøj Marken den første weekend i august.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg gennemførte i perioden 8. august til 28. august en undersøgelse om beboerne i bydelens holdning til og oplevelse af løbet. Formålet med undersøgelsen var, at give lokaludvalget et oplyst grundlag til at tage stilling til det videre arbejde med problemstillingen.

Lokaludvalget diskuterer undersøgelsens resultater og deres videre arbejde med dem på deres møde 20. september. Se dagsordenspunktet her. 

Og se undersøgelsens resultater her.

Naturbyen – det næste ryk

Brønshøj-Husum Lokaludvalg har i tæt samarbejde med EnergiCenter Voldparken udarbejdet en præsentation af Naturbyen. 

Naturbyen kalder vi visionen om en helt ny form for bynaturcenter, der skal vokse frem lige der, hvor Vestvolden møder Utterslev Mose og Tingbjerg grænser op til Husum og Brønshøj. Helt præcis på den matrikel, som i dag huser EnergiCenter Voldparken.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg ønsker at Naturbyen skal være kendt som et sted, der emmer af aktiviteter og oplevelser. Et sted der inspirerer og engagerer de der kommer til Naturbyen fra nær og fjern. Et sted der ikke alene er tiltrækkende på skoleklasser og oplevelsessøgende gæster, men også et sted, der giver interesserede mulighed for at eksperimentere og skabe værksteder, projekter og aktiviteter med og for hinanden. Vi ønsker at skabe Naturbyen i fællesskab. Naturbyen skal være et gøre-sted.

Vi vil skabe et sted der giver mulighed for et meningsfuldt arbejdsliv og virksomt medborgerskab. Energicenteret bygger på en ide om frivillighed og et rummeligt arbejdsliv Ved at udvikle den socialøkonomiske virksomhed skal der skabes grønne arbejdspladser til unge der har brug for en håndsrækning. Hertil vil vi bevidst og systematisk arbejde med at skabe en robust frivillighedskultur omkring opbygningen af Naturbyen. Læs mere her

 

 

 

 

MOSETRÆF 2018

Årets Mosetræf i Utterslev Mose afholdes søndag den 3. juni. Der er som altid et stort og varieret program med mere end 30 aktiviteter for børn og voksne. Mosetræffet åbnes kl. 10.30 af Danmarks Naturfredningsforenings nye præsident Maria Reumert Gjerding. 

Mosetræffet har været afholdt i Utterslev Mose siden 2004. Arrangementet er finansieret af de to lokaludvalg og alle aktiviteter er gratis at deltage i.

Mosetræf 2018 – som facebook begivenhed

 

 

Koordinater

Teltpladsen: 55.717598, 12.516157  Googlemaps link

Streyf: 55.718498, 12.524660  Googlemaps link

Højmosen: 55.723607, 12.516900 Googlemaps link

Mosehuset: 55.713506, 12.504514  Googlemaps link

TELTPLADSEN

 – 100 meter øst for Horsebakken

ÅBNING AF MOSETRÆF 2018 (10.30-10:40) Danmarks Naturfredningsforenings nye præsident Maria Reumert Gjerding åbner årets Mosetræf.

MOSEBRØD (10.30-11.00) Kom forbi teltet til kaffe og øko-rundstykker

HEY HEY DOKTOR PJUSKEBUSK (10.40-11.00) Sammen med Naturpatruljens musikproducer og guitarist, Carsten Lind, vil Martin Keller, der er kendt fra TV-programmerne Naturpatruljen (DR1) og ’Martin og Ketil’ (TV2) synge en række af klassikerne såsom ’Hey, Hey Doktor Pjuskebusk’ samt en ny sang ’Sustainable City’, der handler om København og FN’s Verdensmål.

KÆL MED EN FISK (11.00-16.00) Mosen er fuld af fisk som sudere, aborrer, karusser og skaller. Men ikke alle fisk har det nemt i en forurenet sø som Utterslev Mose. Her kan du komme helt tæt på fiskene og høre mere om fiskelivet i mosen. Arrangør: Statens Naturhistoriske Museum

FANG EN FISK (11.00-16.00) I dagens anledning gives Utterslev Mose fri til fiskeri fra de 20 fiskepladser i mosen. Du kan låne fiskegrejet gratis i en time eller medbring eget grej. Husk at fiskene skal slippes fri igen. Hvidovre Sport har venligst udlånt fiskegrejet.

DET GODE INSEKTLIV (11.00-16.00) Danmarks Naturfredningsforening byder på mad til insekterne og viser hvor nemt det er at supplere med et insekthotel til altanen eller haven. Arrangør: DN København

DRIK MOSEN (11.00-16.00) Her kan du smage og få gode råd om, hvordan du laver urtesnapse. Du kan også få mere at vide om kompostering, altankassedyrkning og kommende aktiviteter i foreningen. Arrangør: Grøn Hverdag

BESØG EN BI (11.00-16.00) Kom tæt på bierne og hør dem summe. Oplev bierne fra Utterslev Moses Bilaug og hør om arbejdet med bierne. Du kan deltage i quiz om biernes liv og vinde flotte vokslys. Arrangør: Utterslev Mose Bilaug

FDF LEG OG RELATIONER (11.00-16.00) Find ud af hvad det vil sige at være FDFer og prøv nogle sjove lege og aktiviteter Kl. 13:15 Stor fælles lege event (Plads til mere end 100 deltagere) Arrangør: FDF Utterslev

FIND VILDE URTER (11.30-13.00) Kom på guidet tur og lær mosens vilde spiselige planter at kende. Få sanketips og gode råd om håndtering af urterne. Turleder: Jann Kuusisaari

SMAG PÅ MOSEN! (12.00-16.00) Kokkene fra Vildt tryller spændende retter frem af mosens spiselige skatkammer. Der vil være mulighed for at smage to forskellige, både en vegetar og en med kød. Retterne er lavet med lokale råvarer, økologisk kød samt sæsonens grøntsager. Kom forbi og smag årstidens lækkerier, og få en snak med kokkene om tips og tricks til selv at samle vilde urter i naturen.

MØD LOKALUDVALGENE… (11.00-16.00) ….og hør om de mange lokale indsatser fra de nye bydelsplaner, herunder arbejdet med at få etableret Naturbyen som naturcenter og Helhedsplanen for Utterslev Mose.

MERE NATUR I HAVERNE (11.00-15.00) Få råd og vejledning til, hvordan du kan invitere flaksende sommerfugle til altanen, puslende pindsvin til gården eller kvækkende frøer til i haven. Arrangør: Biolog Rikke Milbak

MOSENS HISTORIE SET, FØLT OG MÆRKET (11.00 – 15.00) Indsamling af personlige erindringer fra livet i Mosen igennem 100 år. Fortæl din historie om 2. verdenskrig, leg i mosen eller noget helt tredje. Britt Boesen interviewer dig og tegner erindringen, mens du kigger på. Arrangør: Antropolog og tegner Britt Boesen

BANK EN ORK (11.00-16.00) Tør du prøve rollespil? Modige helte og heltinder kan komme forbi kamparenaen og prøve at kæmpe med en farlig ork, eller stolt ridder. Det er okay at have mor/far med, og hvis man har lyst til mere, kan man høre de frivillige hvordan. Arrangør: Rollespilsfabrikken

 

STEYF

Rådvadsvej 69

 

ÅBENT HUS I STREYF (11.00-16.00) Lav en naturblyant, steg en bolle med vilde urter og få et skud vitaminer fra brændenældesuppen. Måske kan I også være heldige at få en smagsprøve på friskrøget fisk. I kan desuden prøve, om I kan sætte 5 forskellige måger rigtigt sammen i mågepuslespillet, der er for både børn og voksne. Hør hvordan I skaber ren kærlighed til jeres kvarter ved at booke Københavns Kommunes grejtrailer og laver affaldsindsamling. Vi tilbyder også lån af en bynatur-plejetrailer, når I skal pleje bynaturen. I kan deltage i konkurrencen om en mulepose med lækkerier. Kl. 12-15 kan I prøve at slå med le efter kyndig vejledning af en le-ekspert. Arrangør: Teknik- og Miljøforvaltningen

ÆLT TØRV (12.00-16.00) Få historien bag tørvegravning i Utterslev Mose, og prøv at ælte og støbe tørv – vi sørger for gummistøvler! Til sidst tændes der op i tørvekomfuret med hjemmelavede tørv, og du kan bage din egen pandekage. Arrangør: Carsten Hess

KLAP ET FÅR (11.00-16.00) Kom og klap et får og få en snak med folkene, der passer fårene. Der vil være mulighed for at prøve at karte uld og få udfordret din viden om får. Arrangør: Utterslev Græsningslaug SLYNG HONNING (11.00-16.00) Besøg de flittige bier og vær med til at høste honning fra bistaderne i bigården: Afgang fra Streyf kl. 13.00 og 15.00. Når tavlerne er skrællet og slynget, får de aktive børn en smagsprøve af nyslynget honning med hjem. I kan også lave et velduftende bivokslys. Arrangør: Biavler Hans Bo Larsen

HØJMOSEN

Grønnemose Allé 44

DER STÅR EN KO (12-16.00) KOm og få en særlig naturoplevelse med fire græssende UNGKVÆG. KOm og LÆR om køer og natur. KOm og LEG og muuhligvis find skatten. KOm og smag en Angus-burger fra grillen til FESTLIG KOmsammen.

SVING EN LE (13.00-16.00) Prøv at slå med le efter kyndig vejledning af le-ekspert. Du kan også blive klogere på, hvorfor det er en god ide at pleje mosen med dette gamle landbrugsredskab. Arrangør: Teknik- og Miljøforvaltningen og Utterslev Mose Naturplejelaug

SNIT EN SMØRREKNIV… (12.00-16.00) …og lav pandekage med honning over bål. Arrangør: Københavns Naturskole, Børne- & Ungdomsforvaltningen

 

MOSEHUSET

Mosesvinget 3

JAGTHORN (10.30) Vi byder velkommen med jagthorn. Arrangør: Storkøbenhavns Jagtforening

SKYD MED BUE OG PIL (11.00-16.00) …..og meget mere. Storkøbenhavns jagtforening byder indenfor i Mosehuset. Prøv at skyde med bue og pil. Arrangør: Storkøbenhavns Jagtforening

SMAG ET DÅDYR (11.00-16.00)Kom og se et dådyr bliver flået kl. 1130.Senere er der smagsprøver. Ca. 12.30. Mulighed for drikkevarer. Arrangør: Storkøbenhavns Jagtforening

 

Naturbyen – er noget vi bygger sammen

Gennem en årrække har Brønshøj – Husum Lokaludvalg stået i spidsen for at få skabt et naturcenter på EnergiCenter Voldparken.  Det startede som en idé om at give de to store naturområder Vestvolden og Utterslev Mose et sted, der i kraft af sine tilbud kan inspirere skolebørn og familier til at udforske områderne. Idéen om et kombineret naturcenter og naturskole lever videre, men inden for det sidste års tid er gruppen omkring Naturbyen blevet meget mere opmærksomme på, at det handler om at skabe et sted, der giver plads til at iværksættere, ildsjæle, foreninger og professionelle kan skabe en mangfoldighed af værkstedsaktiviteter.

Ifølge medlem af Brønshøj-Husum Lokaludvalg Michael Hoff handler det i høj grad om at give Naturbyens indbyggere og besøgende en aktiv mulighed for at deltage i udformningen af bæredygtige løsninger på tidens sociale og miljømæssige udfordringer. Ifølge Michael Hoff mangler der et sted som Naturbyen, der henvender sig til alle de børn og voksne, der drømmer om et sted, hvor man med egne hænder og i fællesskab kan formgive, lære og dygtiggøre sig. –

Naturbyen er ikke noget, der kommer dumpende fra den ene dag til den anden, men netop en lille by af værksteder, laboratorier, vækstrum og dyrehold, der gradvist skal vokse frem, siger Mads Kolte-Olsen, der er leder af den spejdergruppe, som holder til på EnergiCenter Voldparken. Mads fortæller, at arbejdet med Naturbyen nu er på vej ind i en ny fase, hvor der skal skabes et aktivitetsstrøg mellem Vestvolden og Kobbelvænget. – Håbet er at Københavns Kommune og fonde vil være med til at igangsætte et flerårigt forløb der skal gøre os alle sammen klogere på hvilke aktiviteter og faciliteter, der er interesse for, slutter Mads Kolte-Olsen.

http://www.e-pages.dk/bronshojhusumavis/93/

 

 

Fæstningskanalen skal oprenses

Arbejdet med at oprense Fæstningskanalen skulle være påbegyndt den 27.november 2017, men er blevet forsinket tre måneder. Så nu forventer Teknik- og Miljøforvaltningen at oprensningen kan påbegyndes den 26 februar.  Læs mere

Borgermøde om røg fra brændeovne

Knap 70 borgere og repræsentanter for interessegrupper var mødt op for at blive klogere på røg fra brændeovne, da Brønshøj-Husum Lokaludvalg afholdte borgermøde på EnergiCenter Voldparken.

OPLÆG & LINKS

Henrik B. Jensens  (Skorstensfejermester)

Korrekt fyring, nye brændeovne og optimale skorstensforhold reducerer forureningen

Kåre Press Kristensen (Seniorrådgiver, Det Økologiske Råd)

 Forurening fra brændeovne – hvad viser de lokale målinger

Livingflames

Gratis Energitjek ved Better Home

 

Brønshøj-Husum Avis artikler:

http://http://bha.dk/2018/01/fuldt-hus-til-borgermoede/

http://bha.dk/2018/01/forurening-af-indeklima-fra-braendeovne/

http://bha.dk/2018/01/udeforurening-fra-braendeovne/

 

 

Naturbyen kalder ….

Bydelens grønne kræfter mødte lørdag den 4. november for at se en klimaoptmistisk dokumentarfilm, spise kager, høre oplæg og tale sammen over en bid mad.  Læs mere

Få dig en mærkesag

Få dig en mærkesag!

Henover sommeren præsenterer vi enkeltvis alle de initiativer der findes i Helhedsplan for Utterslev Mose. Så har du mulighed for at finde en mærkesag som du vil engagere dig i og dermed gøre en forskel for Utterslev Mose.

Vi lægger ud med den indsatsen for et forbedret vandmiljø i Utterslev Mose

Så er der Mosetræf

Søndag den 18. juni er der Mosetræf i Utterslev Mose. Mosetræffet byder med sine mere end 35 aktivitetsmuligheder på en masse sjov for hele familien. Der er mulighed for at fiske, kæle med store fisk, høre Martin Keller og Co underholde, slynge honning, slå med le, klappe køer, spise vil mad, gå til natur-banko, lave bålmad, snitte en suppeske, klatre i træer, og skyde med bue og pil og meget meget mere.

Se/hent hele programmet her

Havedag i byhaven

Byhaven på Energicenter Voldparken udvikler sig år for år og vi inviterer alle haveinteresserede til en havedag, der byder på en række spændende aktiviteter: Der skal bygges nøglehulsbede, insekthoteller, plantes bede med vilde blomster, og laves et lille akvaponisk anlæg. ECV køkkenet laver en omgang bålmad.Se mere på www.naturbyen.dk og tilmeldig evt til eventet på facebook: www.facebook.com/events/197430784102247/

 

 

X