Brønshøj-Husum Lokaludvalg har med stor glæde fulgt Husum Byparks udvikling fra gemt og glemt lommepark til nu at danne ramme om fastelavn, juletræstænding og meget mere. Parken har endda sin egen forening, Husum Byparks Venner, der får både planter og aktiviteter til at blomstre.

Om Husum Bypark

Lommeparken ud for Frederikssundsvej 281-299 blev under Områdefornyelse Husum renoveret med en række faciliteter så som scene, legeplads og små naturområder. Parken blev indviet i 2013 og går nu under navnet ”Husum Bypark”. Den lille scene og pladsen omkring giver mulighed for afholdelse af forskellige offentlige arrangementer, fx koncerter, fastelavnsfest eller økologisk fødevaremarked. En mulighed, som lokalområdet kan udnytte endnu mere, end tilfældet er nu. 

Brønshøj-Husum Lokaludvalgs visioner for Husum Bypark

Lokaludvalget arbejder sammen med Husum Byparks Venner for, at der kommer endnu mere liv i parken. På et dialogmøde i vinteren 2017 kom de fremmødte borgere, repræsentanter fra handelslivet og kulturlivet med forslag til udviklingstiltag i parken, som Lokaludvalget vil arbejde videre med de kommende år. Læs referat fra mødet her 
Desuden støtter Lokaludvalget aktiviteter i parken gennem deres Bydelspulje, hvor alle lokale kræfter kan søge støtte til projekter.
Du kan læse mere om Lokaludvalgets visioner for parken i Lokaludvalgets Bydelsplan 2017-2020, hvor Husum Bypark indgår som en prioriteret indsats. 

Hjælp udviklingen på vej

Er du interesseret i at hjælpe Lokaludvalget og Husum Byparks Venner med at skabe mere liv i parken, kan du sende en mail til 2700lokaludvalg@okf.kk.dk 

Mere om Husum Bypark

Artikel i Brønshøj-Husum Bydelsguide 2017 om Husum Bypark

Husum Byparks Venners hjemmeside

Referat fra dialogmøde om Husum Bypark

Mere om Bydelspuljen, hvor der kan søges om støtte til aktiviteter, bl.a. i Husum Bypark

Mere om Brønshøj-Husum Lokaludvalgs Bydelsplan 2017, hvor Husum Bypark indgår