Brønshøj-Husum Lokaludvalg ønsker at revitalisere kulturarven på Husumvold og skabe mulighed for leg og bevægelse, historiefortælling og naturoplevelser. Lige nu er Naturstyrelsen i gang med at lave en plan for Vestvolden og vi samler derfor ideer til forbedringer af Husumvolds naturværdier og rekreative muligheder. Mandag den 22. september 2014 afholdes en workshop på taget af det militære bygningsværk – dobbeltkaponieren – der ligger i Fæstningskanalen mellem Mørkhøjvej og Frederikssundsvej. Workshoppen begynder kl 17.30 og kører frem til kl. 20.30 og foreningen Rollespilsfabrikken sørger for rammerne (et stort telt) og noget at spise (bålmad).

Du kan tilmelde dig workshoppen ved at skrive til en mail til lokaludvalgets medarbejder Marie Holm-Andersen: CK23(a)okf.kk.dk

Frem til workshoppen samler vi input på facebook, hvor du også kan tilmelde dig workshoppen.

FB-BANNER - uden dato

Hvor befinder dobbeltkaponieren sig?

Nærmeste adresse er Frederikssundsvej 358A (toiletbygningen)

finde-vej

Links

Pleje- og Anlægplan for Vestvolden. Naturstyrelsens aktuelle plan

Plads til Naturen: Københavns Kommunes strategi for biologisk mangfoldighed (s.99-103)

Lokaludvalgets bydelsplan, der rummer projektforslagene: Husum Vold, Naturcenter på EnergicenterVoldparken

Københavns befæstning: Et partnerskab bestående af Realdania, Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen har taget initiativ til at revitalisere Københavns nyere Befæstning

Vestvolden.info: Vestvoldens militære historie

4 replies
  1. Gitte Packness
    Gitte Packness siger:

    Jeg er hundeejer og daglig bruger af vestvolden.
    Egentlig nyder jeg bare volden, som den er. Naturen, roen og de skiftende årstider. Jeg nyder også de flotte nye legepladser til børn, som bliver flittigt brugt.
    Hvis jeg skulle ønske mig yderligere aktivitet, så ville det være agillity elementer til hunde 😉 De kunne opstilles på området ved Vindingevej, hvor der er fritløbs område. DET ville øge oplevelses værdien på volden for mig og alle mine hundebekendte.

  2. Claus Ringborg
    Claus Ringborg siger:

    Udover almindelig rydning af krat langs voldgraven vil jeg forslå at der bruges får og geder til naturplejen. Den kraftige græsslåning bør begrænses både i omfang og hyppighed. Diversiteten i træbevoksningen øges ved at fælde og plante andre arter f.eks gamle sorter æbletræer, blommetræer, nøddehegn. En overskrift for planen bør også være -vi skal kunne spise volden.

    • Admin
      Admin siger:

      Tak for dit fine input. Jeg har forhørt mig omkring får og geder, og den nuværende plejeplan er åben for afgræsning som naturpleje. Måske er det i denne forbindelse særligt gederne som er interessante fordi de er mindre kræsne, og rent faktisk går efter nogle at de planter der bør bekæmpes, mens fårene er mere selektive i deres fødevalg. En undersøgelse fra Rødovre viste at fårene spise de sårbare planter man ønskede at fremme, mens de lod de invasive arter stå. Men hvad der er den bedste løsning er nok forskellig fra lokalitet til lokalitet, og om der kan etableres et laug der ønsker at passe dyrene. Hvis du ikke selv kan komme til workshoppen skal vi nok tage dit input med.
      Jens Christian Elle / Milø- og Naturmedarbejder i Brønshøj-Husum lokaludvalg

  3. Søren Østergaard
    Søren Østergaard siger:

    Jeg ser primært volden i Husum (og andre steder) som et militærhistorisk fortidsminde der er kombineret med almindelig rekreativ brug. Leg, motion, naturoplevelser og luftning af hunde m.m.
    Det ene må ikke udelukke det andet, for kun ved kombineret brug vil området bibeholde den brede rekreative værdi.
    Netop blandingen af høj bevoksning og tæt klippede arealer giver dette afsnit af Vestvolden det særlige indtryk det har og har haft gennem mange år – også da resten af Vestvolden lå som utilgængeligt vildnis.
    I den forbindelse skal man huske at Husum afsnittet har et regelmæssigt bastionært grundrids modsat den øvrige Vestvolds modificerede bastionære grundrids, og dermed er lidt specielt.
    Jeg kunne ønske mig lidt flere formidlende informationstavler og lidt “kælen” for områdets specielle detaljer.

Kommentarer er lukkede.