www.kk.dk Kontakt Udskriv Sitemap

VÆR MED TIL AT SKABE 2700KULTURDAG

LØRDAG DEN 15. JUNI 2019 planlægger Brønshøj-Husum Lokaludvalg sammen med Kulturhuset Pilegården, Brønshøj Bibliotek, Husum Bibliotek og Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus at afholde den årlige kulturdag ved Brønshøj Torv.

2700Kulturdag er en tilbagevendende kulturbegivenhed i vores lokalområde, der er med til at skabe liv i bydelen og sætte fokus på den gode kultur og de fritidsaktiviteter, der finder sted i Brønshøj-Husum. Der vil være særligt fokus på at give de lokale aktører mulighed for at fremvise deres aktiviteter og dermed gøre reklame deres forening/virksomhed/organisation/etc. I år har vi rystet posen lidt og ønsker at skabe endnu flere kulturelle oplevelser af høj kvalitet sammen med jer.

Foreninger kan som noget nyt booke sig ind 4,5 timer ad gangen i en stand/pavillon, i stedet for at være med hele dagen. Det er dog et krav, at I bidrager med en aktivitet for borgerne. Hvis I alternativt foretrækker blot at dele flyers ud, så er I velkomne til at gøre det i området, hvor kulturdagen bliver afholdt. Dette kræver også tilmelding. Det begrænsede tidsrum gælder ikke for mad/drikke-boder, som skal holde åbent i hele tidsrummet.

Hvis man har en type aktivitet, som passer ind på boldbanen eller i et andet område, kan tiden varieres, så det passer med jeres behov og aktivitetens muligheder. Det ene udelukker ikke det andet.

Virksomhederne i Brønshøj er også vigtige. Vi vil derfor også meget gerne have Jer med på kulturdagen. Det kunne være malerforretningen som laver ”Brønshøjs største maleri” med borgerne, cykelhandleren som laver pimp din cykel”-værksted eller slagteren som stiller op med en bod og serverer helstegt pattegris hele dagen. Mulighederne er mange og vi står gerne til rådighed for at udvikle gode idéer med Jer.

De lokale aktører, ildsjæle, kunstnere og alle I andre som går rundt og kan byde ind med kulturelt indhold, har lyst til at være frivillig eller måske har lavet byens bedste lemonade – Jer vil vi også meget gerne have repræsenteret på dagen. Ambitionen er at skabe og udvikle flere og mere alsidige aktivitetsmuligheder for vores medborgere og derigennem få eksponeret dét, som vi og I gør bedst. Så frem med idéerne og det store engagement. Vi håber, I alle har lyst til at bidrage til et sjovt og varieret aktivitetsprogram.

De nye tiltag betyder også, at vi har delt området omkring Brønshøj Torv op i ni kategorier (med forbehold for ændringer):

1) TORVET: Loppemarked, lokale butikker, sjove aktiviteter som kræver meget plads
2) PLÆNEN1 / STORE SCENE: Koncerter, prisuddeling og evt. forestillinger
3) PLÆNEN2 / PLADSEN VED DEN STORE SCENE: Telte til foreningsaktiviteter
4) BOLDBURET (FOR BØRN): Bevægelses-aktiviteter med foreninger
5) GRUSPLADSEN (FOR BØRN): Leg, værksteder, workshops, gadeteater etc.
6) BRØNSHØJ SPILLER/ LILLE SCENE: Lokale musikere/foreninger giver koncerter
7) STREET-OMRÅDE: F.eks. Street-art, asfalt-sport, parkour etc.
8) DET STORE TELT: Arrangementer for voksne, debatter, workshops, foredrag etc.
9) DINE’N’DRINK-OMRÅDE: Mad- og drikkeboder, streetfood

Vi udvælger løbende de aktører, der skal med på kulturdagen. Hvis I har lyst til at fremvise jeres aktivitet, afholde en workshop, sørge for en madbod eller noget helt fjerde, så meld tilbage snarest muligt eller senest den 14. pril 2019. Skriv lidt om, hvad I gerne vil bidrage med og hvad det kræver af udstyr/faciliteter, som I ikke selv kan sørge for og eventuelt hvilket tidsrum og område I ønsker. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at der er begrænsede pladser.

TILMELDING TIL KULTURDAGEN SENEST FREDAG DEN 14. APRIL 2019.

SPØRGSMÅL OG TILMELDING SENDES TIL AMALIE VOGNSEN: CX07@KK.DK

Download invitationen i pdf her

 

Skriv en kommentar

X