Bestil en “tryghedsvandring” i dit lokalområde.

Som en del af en indbrudskampagne tilbyder Lokaludvalget og Lokalpolitiet tryghedsvandringer i Brønshøj-Husum. Politiets ”Din betjent” tilbyder at guide en vandring i et afgrænset by-område. Kan I samle mindst 20 naboer stiller vi med en person, som kan gå rundt i lokalområdet og give konkrete, gode råd til, hvordan man som borger selv kan være med til at forebygge indbrud.

Hvis du er interesseret i at bestille en tryghedsvandring, kontakt Lokaludvalgets sekretariat på telefon 38811049 eller 2700lokaludvalg@okf.kk.dk, så vil vi være behjælpelig med at lave konkrete aftaler med Københavns Politi. Tryghedsvandringne skal bookes 7-8 uger i forvejen.

”Stop indbrud – start snakken” – Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Center for Sikker By og bydelens Lokalpoliti er gået sammen om en kampagne, der har til formål at mindske omfanget af indbrud i private hjem.

Informationskampagnen har to dele:

1. Informationsmateriale til borgerne –  med gode råd til forebyggelse af indbrud og efter et indbrud, hvis skaden alligevel sker. Materialet kan hentes på lokaludvalgssekretariatet.

2. Tryghedsvandringer – kontakt lokaludvalgssekretariatet, hvis I er en gruppe som ønsker en vandring og en snak i lokalområdet.

Tal med naboen og hold øje med hinandens hjem
Husker du at fortælle naboen, når du tager på ferie, så de kan holde øje med dit hjem?

Taler du med beboerne på vejen, når du observerer noget unormalt? Hilser du på folk, der færdes på vejen eller i din opgang?

Er en tyv på togt, stikker han af, hvis du hilser på ham, for så ved han, at han er blevet bemærket.

http://www.kk.dk/Nyheder/2011/December/OKF_CSB_indbrudskampagne.aspx